September Workshop

15 af landets dygtigste arkitekter, opfindere og designere tog turen til Motorfabrikken i starten af september. Missionen var at samle så mange lyse idéer som muligt til brug i de senere, mere konkrete tegninger og planer for fabrikkens restaurering.
To af vores dogmer har hele tiden været:
- Søg viden, hjælp og inspiration udefra
- Lav sjove projekter med vores venner
Og denne workshop kombinerede disse to på fornemste vis.
Det resulterede i en helt igennem fantastisk weekend med kreative idéer, overraskende påfund, spændende meningsbrydninger, friskfangede skrubber og drinks på Kalkovnen.

BEVARELSE / FORNYELSE

Weekendens store tema var aksen mellem bevarelse og fornyelse.
Hver eneste idé kan placeres på denne skala, og dét at finde den hel rette balance mellem de to poler, bliver en af vores store udfordringer:
Hvis vi krænger for meget over til bevarelsessiden, så risikerer vi at blive et museum
Og hvis vi trækker for meget i den anden retning, så mister vi bygningens sjæl og historiske fundament.
Alle workshoppens deltagere var enige om en placering et sted i midten. Men det var spændende at høre argumenterne for udsving til den ene og til den anden side.
 

GRUPPEARBEJDE

Deltagerne var i workshoppens første fase inddelt i tre arbejdsgrupper:
Én gruppe skulle arbejde med det arkitektoniske, fysiske udtryk i bygningen
Én gruppe skulle arbejde med det konceptuelle og værdimæssige for foretagendet
Og én gruppe skulle arbejde specifikt med idéer til et værksted/maker-space
Her er en udvalgt række af de mange tanker, som blev tænkt, tegnet og beskrevet i løbet af weekenden.

MODULÆLRE RUM
Fabrikkens nuværende udformning stammer fra motorproduktionsæraens effektivitet; alting står som det gør, for maksimal produktivitet.
Den tanke kan man videreføre ved at gøre de fremtidige rum så effektive og produktive som muligt: sørge for at rummene er fleksible, interiøret flytbart og foranderligt.

FABRIKKEN SOM ET SKIB
Hvis en opfinder eller kunstner tager et ophold på Fabrikken, så er vedkommende naturligt afskåret fra mange ressourcer og materialer, som nemt kan skaffes på fastlandet.
Det kan vendes fra en ulempe til en fordel ved at tænke på opholdet som om det var et togt ombord på et skib.
Her pakker man alt, hvad man har brug for. Man er tvunget til at tænke sit projekt igennem, og dermed blive skarp på, hvad man har af ressourcer.

Fil_004 (1).jpeg

ÅND & HÅND
Et fængende slogan for de aktiviteter, der skal foregå på fabrikken.
Ånden dækker de aktiviteter som omhandler teori, konceptudvikling og stemning.
Hånden dækker de aktiviteter som omhandler afprøvning, prototyping og praktisk læring.
Og i alle aktiviteter skal Ånd og Hånd kombineres.

SØFARTSBYENS UDSYN
Det skal være en selvfølgelighed at Fabrikken tiltrækker fagpersoner, viden og inspiration udenøs fra. Der skal herske et nysgerrigt udsyn som bygger på søfartsbyens tradition om at hjembringe sager og ideer fra fjerne egne.

Fil_007.jpeg

KONKRETE IDEER

Her er en lille håndfuld af nogle af gruppernes sjove, konkrete idéer:

ET "BLÅT FORTORV"
En visuel rute, der går tværs gennem bygningen. Hvis man står og kigger ind ad (det for nuværende punkterede) vindue i den søndre ende, så er det faktisk muligt at kigge hele vejen gennem butiksdøren, værkførerburet, ud i maskinhallen, og hele vejen ud til Eriksens Plads. Det ville skabe en sammenhæng og åbenhed i bygningen.

HISTORISK TERRAZZOGULV
Man kunne skabe et nyt gulv i fabrikken ved at støbe små ukurante metaldele ned i beton, og slibe det på samme måde som man laver terrazzo. Så ville dele af bygningens historie ligge for fødderne af os.

KREATIV MADPRODUKTION
En drejebænk kunne omdannes til en rotisseri-grill, En søjleboremaskine kunne omdannes til kaffemaskine. Og en hydrauliskpresse kunne omdannes til en juicepresser.

UNIFORMERING
Man kan lave det til et dogme, at alle der arbejder på fabrikken, gæster som ansatte, skal uniformeres i kedeldragter eller jakker med logo. Det skaber sammenhæng med fortiden, og en sportslig holdånd.

PROOF OF CONCEPT

Ét af de store spørgsmål vi stillede deltagerne var:

Hvad skal Motorfabrikken kunne tilbyde, som folk fra hele landet/verden vil rejse den lange vej til Havnegade for?

Og et af svarene var at netop denne workshop faktisk var en af de aktiviteter, som folk gerne vil rejse efter; en prototype på den slags aktiviteter, som vi vil afholde på længere sigt.
Det var et bevis på at hvis man skaber den rette stemning, tilrettelægger et logisk forløb og sørger for at sende folk færgetiderne - så er det ingen sag at lokke dygtige kræfter til!

Det er os desuden en stor glæde at en gruppe af arkitekter fortsætter samarbejdet, og bistår Christina Kjerulff i arbejdet med det nye tag.

Tusind tak til de 15 deltagere og til vores trofaste håndfuld af medhjælpere.
Vi glæder os til at se jer igen til rejsegilde!

Se deltagerlisten her.
FynsAmtsAvis’ artikel ligger her.
Og se avisens video fra dagen her.

Die Yacht - Nu på dansk

Vi har fået hjælp af Maja Schmidt Johansen til at oversætte den store reportage fra Motorfabrikken, som blev bragt i Die Yacht Classic tilbage i maj.
Nu kan vi endelig læse det samme, som de tyske turister, vi har haft henover sommeren. 
Tusind tak, Maja!

Tidsmaskine
Motorfabrikken i den lille danske havneby Marstal giver indblik i et for længst glemt kapitel i
maritim industrihistorie. Afskedsbesøg og fremtidsudsigter.

Når man kommer sejlende fra den nordtyske kyst, er Marstal på Ærø ofte den første danske havn på turen.
Og selv, hvis den historiske havneby først nås i den sidste dæmring – da kommer feriestemningen senest den følgende morgen på vej til bageren. Langs Havnegade går man forbi små farverige huse, indtil en fabriksbygning kommer til syne. ”Motorfabrikken Marstal” står der på facaden. I glasmontrer hænger gulnede brochurer; næsten uigennemsigtige enkeltlagsruder giver fladtrykte næser hos dem, som prøver at kigge indenfor.

For dem, som ikke lader sig afskrække af dette, giver vinduerne et direkte indblik i forgangne
årtiers storhedstid for den engang så succesfulde danske motorproduktion. Siden da har intet i bygningen forandret sig. Skulle de tidligere medarbejdere en morgen møde op, ville de med det samme kunne gå tilbage til deres arbejde og samle en af de motorer, der stadig reklameres for på husfacaden. Men den sidste af dem blev leveret i 1992. Og nu er fabrikken blevet solgt til tre unge kvinder, som har store planer.

Grund nok til at tage et kig ind bag de uigennemsigtige ruder. John Kristensen fra motormuseet ved siden af fabrikken slutter sig til og fører os igennem spøgelsesbyen, som engang har været hans arbejdsplads. Til venstre åbner sig en dør til den store maskinhal. Der er helt stille i rummet, og alligevel kan man fornemme maskinlarmen. Det lugter af varmt jern, spåner flyver gennem oliedunsten, sved, luften svirrer af gnidende lyde, som når stål pibende skærer i stål, elektromotorer summer, kædetaljer rasler, man kan næsten høre de korte råb, hammerslagene og filen.

Øjnene taler imod: Her er ingen. Lyset er blegt. Det er koldt. Kun lugten af koldt jern og støv ligger i den klamme luft. Og alligevel ser det ud, som var mandskabet bare kort gået ind ved siden af i pauserummet. Et stykke stål venter fastspændt på drejebænken, smørekanden med olie står usikkert på pinoldokken ved siden af. Spåner, som har drejet sig som lange spiraler, ligger ud over maskinbordet; stålbørsten ligger klar, en olieholdig pudseklud. Derunder venter en mikrometerskrue på den kyndige hånd, der skal kontrollere resultatet af arbejdet.

”Du vil slet ikke tro på, hvor mange vi var” siger Kristensen. ”Da jeg startede min læretid her i
1959, var vi 35 medarbejdere, deraf 16 lærlinge!” Det må have været en omfattende uddannelse, de fremstillede jo selv næsten alt til motorerne her, lige fra tandhjul til kølevandspumpe. I reolen får han øje på en kasse med sorte stempelstænger. ”De kom fra Ford i Amerika, de er fra model A fra 1928. Vi havde kun denne ene slags, den er i alle motorer, der står ’Marstal’ på”.

I dag er dette varemærke, blandt kendere, stadig synonym med holdbarhed og pålidelighed. Enkel, holdbar og smart teknik. Langsomkørende benzinmotorer, tunge, men nøjsomme. De blev fremstillet som en- eller tocylindere, de små med 3 og 4 HK som totaktsmotorer og de større med 5, 6, 10 og 14 HK var firetaktsmotorer med sidestillede ventiler. Der fandtes også en firecylinder, den var dog, med kun 20 solgte eksemplarer, ingen succes.
Alle andre typer var meget udbredte. I 1970’erne udstyrede det hollandske Contest-værft stadig som standard sine mindre GFK-skibe med Marstal-Motorer. Også i dag er Marstallerne meget populære i Danmark.

Navnet gælder fortsat som kvalitetsstempel, omend lettere og mere kraftfulde bådmotorer af svensk eller fjernøstlig produktion fortrængte det fra markedet i firserne. Støbejernsdelene blev ligeledes leveret udefra ”vi fik dem støbt hos Svendborg Jernstøberi”. På lageret viser Kristensen støbeformene, som en modelsnedker nøjagtigt har lavet i træ. Dusinvis af propelmodeller hænger her som kunstgenstande på væggene, i reolerne hober skabeloner til
motorblokke og topstykker sig op.

Motorerne blev samlet i forskellige produktionsområder. Taljer eller kædetræk hjalp med at hejse delene. De blev transporteret på en kranbane, som er ført gennem alle rum i fire meters højde. Før levering skulle aggregaterne bevise deres kunnen på prøvebænken. Med belastning blev de testet til punkt og prikke: ”ved drivakslen blev en kardanaksel skruet på, som drev enten en generator eller en hydraulisk bremse. Man kunne indstille motorens belastning og måle ydeevnen.

Det måtte den udholde i timevis, vi havde jo et renommé at passe på!”
Og sådan byggede man, selv da Kristensen for længst havde forladt firmaet, Marstalmotorer som altid før og glemte derved tiden, som bragte fremskridt og forandringer med sig – også i
bådmotorernes verden. Og på et tidspunkt var tiden løbet fra renomméet for vedvarende kvalitet. Lidt mere end et halvt århundrede havde efterspørgslen varet ved.
Det hele startede i 1934. I kraftværket på Marstal stålskibsværft startede Marstal Motorfabrik
dengang sin forretning.

Efter Anden Verdenskrig overtog Aage Hansen den lille virksomhed, lavede
omfattende ombygninger og gik så for alvor ind i forretningen.
Der findes næsten ingen havneby i Skandinavien, som ikke på et tidspunkt har haft sin egen
maskinproduktion. I Danmark er der mere end hundrede, deraf fire alene på øen Ærø – to i Søby, en i Ærøskøbing og en i Marstal.
Under energikrisen i halvfjerdserne oplevede Hansen den første dæmper på sin succesrige
forretning.

I starten af firserne skiller han sig af med den og overdrager sit livsværk til ingeniøren Finn Ligaard, som sætter virksomheden på et bredere fundament. Ligaard fungerer som serviceudbyder for andre maskinfabrikker, han tilbyder almen service og reparationer for skibsmotorer af en hver art. Derudover skulle en motor- og tilbehørsforretning, i det tilbyggede stuehus, supplere virksomheden. Men det hjælper ingenting, heller ikke på denne måde kan man bygge mere på den tidligere succes. Den engang så lukrative fabrik kan ikke længere beskæftige ret mange folk. Og på et tidspunkt i halvfemserne kommer dagen, hvor fabriksindehaveren er den eneste, som slentrer ind på virksomheden.

Og sådan var det i lang tid – indtil bygningen sammen med alt inventar kom under hammeren.
John Kristensen husker det første gensyn efter mange år. Uanede mængder af motordele i reoler eller på det beskidte gulv vidner om den stemning, som må have hersket til sidst. Om de sidste forsøg på, uden fagkyndige medarbejdere, at samle de gamle maskiner efter mottoet ”aus drei mach eins”.

Overalt har stilstanden efterladt sine spor. Regnvand har fundet vej ind i fabrikken gennem det
utætte tag og har berørt hele områder, imens andre virker fuldkommen intakte og
funktionsdygtige. ”Det er snart længe siden, at jeg i tresserne var aktiv her” siger Kristensen. Men det er nu trist at se det hele i den forfatning. ”Jeg har handlet med motorer og generatorer og har været vidt omkring. Jeg ved hvad god maskinproduktion er. Her blev der virkelig lavet godt arbejde.”

Det er meget muligt, at man snart igen vil sige noget lignende om dette stemningsfulde sted, bare i en helt anden sammenhæng. For hammerslaget på den forfaldne bygning gik nemlig til tre unge kvinder med store planer. To af dem sidder med kaffe og kage i fabrikkens pauserum:
fjernsynsproducenten Nina Rydahl Andersen og hendes barndomsveninde, motivationscoach Julie Skaar. Efter en fælles barndom i Marstal besluttede de sig for et liv i den danske hovedstad København. Men nu vender de tilbage med en idé.

”Der er sikkert en del sentimentalitet i spil” siger Nina Rydahl Andersen. ”Vi stammer jo alle tre
herfra, vi har leget på havnen som børn – for os var det dengang vores verden.” Hun kan nemt
forestille sig, at der her på denne lille ø, som hver sommer tiltrækker mange turister, kunne opstå et kreativt centrum. ”Til forskel fra de store højglansprojekter i de danske metropoler som København og Aarhus burde noget fungere her, som man leder forgæves efter andre steder.” En blanding af et lokalt mødested og et sted for international kultur. Udstillinger, teater eller musikarrangementer er lige så tænkelige som kurser og seminarer for ledere eller studerende. Der findes mange eksempler på sådanne eventcentre udenfor metropolerne. ”Vi har god kontakt til mennesker, som kommer med idéer - arkitekter og designere, kunstnere, musikere.

Denne lille by er attraktiv og Ærø er en vellidt ø. Vi forestiller os, at dette hus kan blive et sted, som fascinerer folk fra nabobyen såvel som mennesker fra New York eller Paris.”
De unge kvinder har klare forestillinger. ”En million kroner til et nyt tag var det første, der skulle til”, siger Nina Rydahl Andersen. ”Da vi bød på bygningen, var vi ikke klar over dét. Men heldigvis er der i Danmark en tradition for fonde til sådanne formål. Lidt optimistisk skal man jo også være.” Den første koncert er allerede organiseret. Omsætningen skal danne grundlag for det nye tag. I mellemtiden bliver der spyttet kraftigt i hænderne, skrot og vandskader skal fjernes og udbedres.
Men hvem ved? Måske ender det virkelig med en ny succeshistorie i det gamle elektricitetsværk fra 1911. Måske tiltrækker det også i fremtiden interesserede, måske lokker dets uigennemsigtige ruder og udvider horisonten hos alle, der trykker sin næse flad mod dem.

Af Jens Peter Burmeister

9 siders omtale i Die Yacht Classic

D. 17 maj kom Die Yacht Classic endelig i handelen. Hele 9 sider med tekst og billeder fra reportagen i februar, blev det til. Det er en smuk stemningsbeskrivelse af fabrikkens tidslommefornemmelse, samt en fin fortælling om stedets historie.
Der har allerede været et par tyskere på besøg, som var kommet på grund af artiklen.
Hele reportagen kan læses (auf Deutsch) her. Dansk oversættelse kommer snarest.

DRs tv-serie om Danmarkshistorien kommer til Marstal

Om et par uger skal Lars Mikkelsen og filmholdet optage scener, der skal forestille skibsværftsarbejde på B&W fra ca. 1944-1966. Og udover den oplagte location på Marstal Værft, så vil de også gerne filme nogle skud inde fra vores maskinhal. Hvor ellers i landet ville de kunne finde en mere perfekt bevaret kulisse fra den årgang! Vores gode venner fra Søfartsmuseet er naturligvis også involveret, og hvis man er af hankøn, og har lyst til at agere statist på optagelserne den 20, 21 og 22 juni så kan man skrive en mail til meda@dr.dk med følgende oplysninger:

Billede - Navn - Telefonnummer - Mailadresse - Hovedmål - Højde - Vægt - Brystmål - Taljemål - Hoftemål - Skostørrelse - Flipmål (om halsen)

Sommerworkshop med Center for Maritim Arkitektur

I uge 27 (3-7 juli) afholder Center for Maritim Arkitektur sin årlige sommerworkshop på Eriksens Plads i samarbejde med os og Søfartsmuseet. I år er overskriften “Sanseapparater”: “Afsættet for denne workshop er drømmen om friktion, samskabelse, stoflighed om tyngde, om hjælpeløse forsøg, begejstring, ukalkuleret generøsitet, det ukendte, om eksperimentet.”

Alle bygge-formgivnings-kreative-nysgerrige typer er velkomne. Se nedenstående plakat eller CEMAKs hjemmeside.

Ærø Kunstforening sætter tryk på

GrafikGruppen i Ærø Kunstforening knoklede i dagene op til HjælpeMotorKoncerterne. De 5 grafikere med Jette Nielsen i spidsen fremstillede 40 originale xerolitografier med motiver fra Motorfabrikken. Salget af trykkene går ubeskåret til støtteforeningen "Startpatronerne".

(Opdatering 17/4 - Alle tryk er nu solgt)

Tusind tak til Jette, Lillian, Kari, Elsebeth og Lene for den smukke og betænksomme gave.
 

Steffen, Charlotte og Stemningen

Torsdag d. 6/4 og Fredag d. 7/4 afholdt vi HjælpeMotorKoncerter med Steffen Brandt og Charlotte Schultz. Eftersom fabrikken endnu ikke er helt egnet til sådanne arrangementer, så foregik det på Østersøens Idrætsefterskolen. Men koncertgængerne havde mulighed for at få en Riga og en rundvisning i Havnegade inden showet. Steffen og Charlotte leverede et fantastisk stemningsfuldt, intimt, morsomt og rørende sceneshow. 
Tusind tak til de fremmødte! Overskuddet fra arrangementet går direkte i kassen til "Startpatronerne".

Fotos: Søren Buhl & Jan Kamstrup

Fyns Amts Avis var til stede den første aften på fabrikken og lavede denne billedreportage

 


 

Vores Motormænd i Avisen

Fyns Amts Avis skrev et glimrende stykke om vores højtskattede "Motormænd".

"Vi mødte ind kl. 7 om morgenen, og roterede mellem maskinerne de 40 timer vi var her ugentligt. Som ny lærling fik man det mest beskidte arbejde, og med erfaringen fulgte så mere seriøst maskinarbejde. Min første ugeløn lå på 27 kroner, og så skulle jeg give de 10 til min mor for kost og logi." Siger John.

"Jeg blev skrevet op til en læreplads allerede som 12-årig, efter at jeg selv havde kontaktet direktøren og spurgt om jeg ikke nok måtte komme i lære her. Som optagelsesprøve blev jeg undersøgt for tuberkulose, og så blev jeg sat til at klippe i papir og bøje ståltråd, så de kunne se om mine hænder var skruet rigtigt sammen." Siger Gunner
Stykket kan læses her.

Arbejdsdagen veloverstået

D. 18 marts tørnede 45 frivillige arbejdere sammen for at hjælpe med at forskønne fabrikkens ydre. Med mange ugers forberedelse og et solidt sponsorat fra Stark i ryggen, så var der dækket op til en yderst produktiv og hyggelig arbejdsweekend.

Lokale og tilrejsende, unge og gamle, erfarne og uerfarne arbejdere ser alle ens ud i kedeldragt.

Vi fik lagt en vigtig grundsten for den ånd af virkelyst og samarbejde, som vi gerne vil opbygge.

Samme dag holdt vi Åbent Hus. Vi havde indrettet butikslokalet som et minimuseum med ting, vi havde fundet i privaten, på kontoret og på fabrikken. Der var billeder fra motormesser, håndskrevne breve fra tilfredse købere (helt tilbage fra 1940’erne), kontorartikler fra tiden før computere og brochurer, hæfter og tegninger af Marstal Motorerne.

Der var en jævn strøm af kage-donationer og lykønskninger hele dagen, særligt omkring de to rundvisninger. Og et forsigtigt skøn ville være omkring 200 gæster.

Det var en enestående chance for at vise, hvad fabrikken kan, hvad vi har tænkt os, og at det slet ikke er så tosset, som det lyder.

En del af de besøgende var tidligere læredrenge på fabrikken. Leif Christensen havde medbragt sin lærekontrakt fra 1963 og et portræt fra Meuseren.

Jan Kamstrup tog disse fantastiske snapshots af dagen

Søren Buhl sørgede for at dokumentere arbejdet i denne smukke fotocollage af før- og efterbilleder.

Tusind tak til alle der kom forbi. Det var en helt særlig dag.